Menu Luk

Hvad er rentefradrag

Rentefradrag er et fradrag, som gør, at du skal betale mindre i skat, hvis du betaler renter. Når du optager et lån, f.eks. et boliglån, billån eller realkreditlån, vil der være en rente på det beløb som du låner. Det er denne rente som du kan få fradrag for.

Hvem kan få fradrag for renter?

Du får automatisk fradrag for renter, hvis opfylder følgende kriterier:

1. Du har renteudgifter til et banklån.
2. Du betaler renter og bidrag for realkreditlån.
3. Du har renteudgifter til et forbrugslån hos et finansieringsselskab.
4. Du betaler renter på en kontokortordning.
5. Du har offentlig gæld med tilhørende renter, som du betaler af.

Hvornår kan man få rentefradrag?

Hvis du opfylder ovenstående betingelser kan du få rentefradrag, uanset hvor meget du tjener. Din trækprocent har ikke indflydelse på, hvor meget du kan få i fradrag og du kan derfor modtage rentefradraget uanset størrelsen på din indkomst og din trækprocent. Læs mere om trækprocent og indkomst.

Hvor meget kan man få i rentefradrag?

Hvor meget du kan få i fradrag afhænger af hvor mange lån du har optaget samt hvor meget du betaler i renteudgifter. Hvis du har fælles lån med din ægtefælle kan I dele fradraget og skrive jeres andele af renteudgifterne på jeres forskudsopgørelse og årsopgørelse.
Læs om forskudsopgørelse eller årsopgørelse.

Enlige

Hvis du er enlig kan du få et skattefradarg på 33,6 % af dine renteudgifter, hvis du har renteudgifter for under 50.000 kr. Hvis du har renteudgifter for over 50.000 kr. falder dit fradrag til 25 % af dine renteudgifter.

Ægtefæller og samlevende

Ægtefæller kan få et skattefradrag på 33,6 % af deres renteudgifter hvis de sammen har renteudgifter for under 100.000 kr. Hvis I tilsammen har renteudgifter for over 100.000 kr. falder jeres rentefradrag til 25 %.

Hvis du har fælles lån med en samlever og ikke en ægtefælle skal i kontakte SKAT for at få ændret fordelingen af renter. Læs mere her via SKAT.


Læs også