Menu Luk

Hvad er jobfradrag?

Jobfradrag er på lige fod med beskæftigelsesfradraget et fradrag alle med AM-bidragspligtig løn eller overskud af en virksomhed automatisk modtager. Fradraget beregnes automatisk af din løn eller af dit overskud af din virksomhed.

Hvem kan få jobfradrag?

Du får automatisk tildelt jobfradraget på 3,75 % af din indkomst over 191.600 kr. og kan højst være 2.100 kr. i 2019. Fradraget beregnes automatisk som en procentdel af din indkomst, herunder din løn. Læs mere om indkomst og løn her.

Derudover får du automatisk også tildelt beskæftigelsesfradrag på 10,1 %, hvis du modtager AM-bidragspligtig løn.  Læs mere om beskæftigelsesfradrag her

Hvor meget kan man få i fradrag?

Din indkomst har indflydelse på, hvor meget du kan få i fradrag. For at udnytte jobfradraget optimalt skal du have en årlig indkomst på 247.600 kr. i 2019. Du kan dog kun modtage fradraget på 3,75 %, hvis din indkomst overstiger 191.600 kr. i året 2019.

Ønsker du yderligere information, kan du læse mere om beskæftigelse og jobfradrag på SKAT’s hjemmeside her.

Har du ret til andre fradrag?

Hvis du finde ud af, om du har ret til yderligere skattefradrag, kan du med fordel læse mere her.


Læs også