Menu Luk

Hvad er fradrag for fagforening og a-kasse?

Ved medlemskab får du automatisk fradrag for dine kontingenter og indbetalinger til fagforening og A-kasse etc.

Hvornår kan man få fradrag for fagforening og a-kasse?

I forbindelse med fagforeningskontingenter kan du få fradrag for det normale kontingent. Derudover kan du få fradrag for ekstra strejkekontingenter, klubkontingenter samt særlige bidrag til en forening ved tilskud til pensionerede medlemmer.  

Hvem kan få fradrag?

Alle medlemmer, der betaler kontingent til fagforeninger og/eller A-kasser, kan få fradrag for deres indbetalinger.

Hvor meget kan man få i fradrag?

I 2019 kan du højst få fradrag for 6.000 kr. for dine indbetalinger til fagforeningskontingenter. Du kan se fradragene på din årsopgørelse. Læs mere om årsopgørelse her.

Hvordan får man fradrag?

Når du indbetaler til en fagforening og/eller A-kasse får du automatisk fradrag for dine indbetalinger. Fradragene fremgår på din årsopgørelse. Hvis du vil have fradragene løbende gennem året, kan du vælge at indtaste dem på din forskudsopgørelse, under felt 458 på TastSelv.Skat her.
Læs mere om forskudsopgørelse her.

A-kasse, efterløn og fleksydelse.

I modsætning til kontingent til fagforeninger, er der ikke noget loft over det beløb som du kan få fradrag for, når du betaler kontingent til A-kasse og bidrag til efterløn og fleksydelsesordning.
Du kan skrive dit samlede kontingentbeløb i din forskudsopgørelse under felt 439 på TastSelv.Skat.dk her.

For uddybende juridisk vejledning om fagforeningskontingent og arbejdsløshedsforsikring læs mere her.


Læs også