Menu Luk

Hvad er et interessentselskab (I/S)?

Et interessentselskab er ejet af mindst to ejere, som går under betegnelsen interessenter. Dette kan både være personer eller virksomheder. Virksomhedens rettigheder og økonomiske pligter er på denne måde ejernes, som
holdes personligt og økonomisk ansvarlige for selskabet . Når du stifter et interessentselskab er der ingen krav om startkapital og der er heller ingen lovkrav om, at selskabet skal have en ledelse. Du kan dog vælge at indgå en selskabskontrakt, hvor I de fastlægger reglerne mellem jer.

Ejerforhold for interessentselskaber

Interessentselskaber har pligt til at registrere ejerforhold på virk. Læs mere om ejerforhold her. Derudover er det kun nødvendigt at registrere virksomheden, hvis interessenterne er kapitalselskaber, eller hvis virksomheden skal registreres for skatte- og afgiftsmæssige pligter. Hvis ejerne af interessentselskabet er personer er der ikke pligt til at indsende årsregnskab. Selskabet skal dog holde regnskab med udgifter og indkomster efter bogføringsloven.

Hvordan stifter man et interessentselskab?

På virk skal du stifte interessentselskabet. Her skal du registrere din virksomhed og få et CVR-nummer.

Stift dit interessentselskab på virk her

  • Når du klikker Start på linket skal du logge ind med dit NemID.
  • Derefter skal du godkende betingelserne og klikke fortsæt.
  • Vælg den ønskede virksomhedsform (interessentselskab) for at starte registreringen.
  • Når registreringen er godkendt, vil du modtage en mail og du kan derefter fortsætte med bestilling af NemID, NemKonto og oprettelse af digital postkasse.

Indberet stiftelser og ændringer på selskabsblanketten

Du kan bruge selskabsblanketten, hvis du har ændringer i virksomheden der ikke kan registreres når du stifter og registrerer selskabet på virk. Du kan indberette ændringer her.

Hvor meget koster det at stifte et interessentselskab

Når du stifter et interessentselskab er der ingen krav om startkapital. Derudover koster heller ikke noget at registrere et interessentselskabet på virk.

Vil du vide mere?

Ønsker du mere information om andre selskabsformer kan du med fordel læse mere her. Hvis du er iværksætter og ønsker at stifte en virksomhed, er det en god idé at læse om, hvordan du registrerer et iværksætterselskab her


Læs også