Menu Luk

Hvad er fri telefon, computer & internet?

Hvis din arbejdsgiver betaler for enten fri telefon, computer eller internet. som du kan benytte til private formål, så har du fri telefon (computer og/eller internet) og du skal betale skat af det.

Skat af fri telefon, computer & internet

Du skal betale skat af 2.800 kr. om året hvis arbejdspladsen betaler for din telefon og den må bruges privat. De samme regler gælder hvis arbejdspladsen betaler for en privat internetforbindelse til dig. Hvis arbejdsgiver betaler for både fri telefon og internet betales der 2.800 kr. i alt.

Hvad omfatter reglerne om fri telefon?

Reglerne om fri telefon omfatter følgende dele:

  • Fastnettelefoner
  • Mobiltelefoner
  • Udgifter ved abonnement, oprettelse og forbrug.
  • Serviceydelser som f.eks. banke-på funktion, vis nummer- funktion, telefonsvarer osv.

Fri telefon & internet i år 2020

Finanslovsaftalen i 2018 bød på en ophævelse af skatten på fri telefon og internet. Ændringen træder i kraft i indkomståret 2020 og betyder, at du ikke længere skal betale skat af fri telefon og internet. Det betyder at, fri telefon (og internet) bliver væsentlig mere attraktiv som personalegode. Du skal dog være opmærksom på, at der bliver udstedt valg i 2019 og derfor kan en ny regering komme med ændringer.

Skal man betale skat af arbejdstelefon?

Hvis din telefon kun bruges til arbejde og du ikke benytter den regelmæssigt i det private, så er der tale om en arbejdstelefon og du skal derfor ikke betale skat af den. Din arbejdsgiver skal indgå en tro- og loveerklæring med dig om, at telefonen er en arbejdstelefon. Du må gerne bruge din arbejdstelefon i enkeltstående tilfælde til private formål. F.eks. lave et privat opkald, sende emails eller gå på nettet. Der er dog kun tale om enkelte tilfælde og ikke regelmæssigt.

Skal man betale skat af internet fra arbejdsgiveren?

Du skal betale skat af 2.800 kr. om året hvis din arbejdsplads betaler for din internetforbindelse. Hvis internettet giver adgang til arbejdspladsens netværk, skal du skal ikke betale skat af den. Er internettet en del af en pakke med andre services (f.eks. telefon, internet og tv), så skal du betale skat af hele pakkens beløb.

Hvad omfatter fri internet?

  • Adgang til og brug af internettet via faste og trådløse forbindelser.
  • Udgiften til etablering af internetforbindelsen.
  • Abonnementsudgifter til internettet.

Skal man betale skat af arbejdscomputer?

Hvis din arbejdsgiver stiller en computer til rådighed til dig, så du kan arbejde hjemmefra, så skal du ikke betale skat af computerens værdi. Er computeren derimod udelukkende til privat brug, betalt af din arbejdsgiver, så bliver du beskattet af computerens værdi.

Du skal ikke betale skat af sædvanligt tilbehør som mus, tastatur og softwareprogrammer. På computerskærme med tv-tuner har en grænse på op til 26”. Hvis skærmen er større er værdien skattepligtig.

Hvis man har flere computere eller telefoner

Får du betalt flere arbejdscomputere eller arbejdstelefoner fra den samme arbejdsgiver, skal der være en arbejdsmæssigt grundlag for det, som kan retfærdiggøre, at du har flere computere eller telefoner. Hvis ikke, vil det ikke være skattefrit. Skattestyrelsen vurderer hvorvidt der er en erhvervsmæssig begrundelse for flere computere eller telefoner.

Rabat ved ægtefæller

Bor du sammen med din ægtefælle ved udgangen af indkomståret og har I begge fri telefon kan den skattepligtige værdi sættes ned med 25% for hver ægtefælle. Det er dog et krav, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi (før reduktion af skat) udgør minimum 3.700 kr.


Læs også