Menu Luk

Nye skattesatser i år 2020

Vi er små 10 dage inde i det nye årti, og i år vil der komme en række ændringer på diverse skatteregler, der vil få indflydelse på din privatøkonomi. Det betyder at der kommer nye skattesatser i 2020. Læs mere om de nye skattesatser og se hvilken betydning det får for dig.

skattesatser 2020

 

Beskæftigelsesfradrag

Beskæftigelsesfradraget i 2019 lå på 10,10% og maksimalt 37.200 kr. Det betyder, at hvis du har en løn der er am-bidragspligtig eller overskud fra en virksomhed får du automatisk et fradrag på 10,10% af indtjening. Dog ikke mere end 37.200 kr.
Dette fradrag stiger i år til 10,50% og maksimalt 39.400 kr. Det betyder reelt set, at du ikke skal betale skat af 39.400 kroner, som du tjener i 2020 hvis du tjener over 375.238 kr. Det er en stigning på 5,9% i forhold til det maksimale bekæftigelsesfradrag i 2019.

Jobfradrag skattesats 2020

Endnu en skattesats, der giver direkte udbytte til lønmodtagere. Jobfradraget stiger fra 3,75% til 4,5% i 2020. Dog maksimalt et jobfradrag på 2.600 kr. Igen betyder det, at du vil opleve et reduceret skattetryk. Dog skal du tjene over 195.800 kr. om året før du vil modtage jobfradraget og 253.578 kr. eller mere hvis du vil modtage det maksimale jobfradrag.

Topskat & Bundskat

Loftet for hvornår man skal begynde at betale topskat ender også med at blive hævet i 2020. I år 2019 lå grænsen på 513.400 kr. om året, men nu skal du tjene over 531.000 kr. om året før du begynder at betale topskat. Det er en stigning på 17.600 kr. om året hvilket betyder, at du kan tjene 1.466 kr ekstra om måneden uden at betale topskat.

Bundskatten ændrer sig også i år 2020, dog minimalt og vil ikke få nogen mærkbar betydning for lønmodtagere. Den stiger 0,01% fra 12,13% til 12,14%. Det betyder altså, at du som minimum (efter diverse fradrag) skal betale 12,14% i skat af din indkomst i 2020.

Andre ændret skattesatser i 2020

En række andre skattesatser bliver også ændret i år 2020. Bl.a. bliver håndværkerfradraget reguleret en s mule ligesom personfradraget også stiger en smule. På SKATs hjemmeside kan du ser en større oversigt over hvilke ændringer, der kommer i år 2020.

Posted in Artikler om skat