Airbnb slår rekord i Danmark

Flere og flere turister benytter sig af Airbnb når de holder ferie i Danmark, og der er en stigning på 17 % i forhold til 2017. Cirka halvdelen af bookingerne var i København, mens Aarhus, Odense og Aalborg snuppede omkring 10 %.
Der er altså en stigende tendens til at benytte Airbnb til at booke overnatninger. Det kan også betyde, at der kommer en stigning af danskere, som udlejer deres bolig via platformen.

Presser de små hoteller
Ifølge Horeste vil de små hoteller i provinsen opleve et øget pres på grund af den stigende efterspørgsel på Airbnb. Kirsten Munch Andersen, politisk direktør i Horesta udtaler:
“Hvis den private udlejning får samme omfang i provinsen, som vi har set i vores største byer, så kommer det til at koste lokale arbejdspladser”.

Husk skattereglerne!
Er du en af de mange danskere, som bruger Airbnb til at udleje din bolig, så skal du være opmærksom på skattereglerne, så du undgår at skulle betale restskat.

Du kan læse meget mere om reglerne for udlejning via Airbnb her på Net-Revisor.